Skip to Content

Om Træning For Alle

TRÆNING FOR ALLE

Jeg har en drøm om at skabe et univers, hvor alle kan føle sig sunde og stærke. Hvor kropsidealer falder i baggrunden for følelsen af velvære, selvværd og styrke.


Mit navn er Anne Mette og jeg er uddannet personlig træner. Jeg er også uddannet inden for markedsføring og troede egentlig jeg skulle være marketingkoordinator resten af livet, men så mødte jeg stress og begyndende depression..

Undervejs i min sygemelding, brugte jeg bevægelse - primært styrketræning og løb - til at mærke min krop arbejde og tage kontrollen tilbage. Det hjalp mig tilbage på arbejdsmarkedet og øgede min livsglæde markant! I dag vil jeg slet ikke være foruden træning i alle mulige former.

I start 2024 uddannede jeg mig som personlig træner, fordi jeg elsker at nørde bevægelse og træning. Jeg har tidligere hjulpet og vejledt venner og bekendte, og efter endt uddannelse har jeg trænet + 100 mænd og kvinder i forskellige aldre og med forskellige mål.

For mig er det vigtigste, at vi finder en træningsform og en struktur, der passer til din hverdag, så du ikke skal gå på kompromis med det, der er vigtigt for dig.

Hils endelig på mig på sociale medier! Jeg glæder mig til at møde dig.

Læs om forløb

Hvad har jeg af erfaring?

Jeg blev uddannet Personlig Træner i juni 2024 fra TrænerAkademiet, og kort efter blev jeg ansat hos PureGym inden jeg senere blev tilbudt en stilling i SATS. 

Begge ansættelser har skabt rum for, at jeg har kunnet møde en masse mennesker og jeg har allerede hjulpet +100 personer med at kickstarte deres livsstilsændringer. 

Undervejs i min ansættelse hos SATS blev jeg tilbudt forskellige kurser til at dygtiggøre mig professionelt og personligt:

  • Squat, bænk og dødløft: Teknik og programmering. 2 dages workshop v/ Jacob Beermann
  • Håndtering af smerter hos klienter. 1 dags workshop v/Jacob Beermann
  • Målrettet programmering til forskellige behov. 2 dages workshop v/ MNP Training Club
  • Vaneændring og -opbygning. 1 dags workshop v/ Jonas Germann.
  • Evidensbaseret graviditets- og efterfødselstræning. 1 dags workshop v/ Kristian Bradsted

Jeg stopper aldrig med at dygtiggøre mig og søge viden, både fordi jeg er et utroligt nysgerrigt menneske og fordi du fortjener det absolut bedste.


Bliv kontaktet